Fangster → Vis fangst
Turen jeg sent glemmer Havørred
10-11-2023

Fanget af: John Larsen


Vægt: 1,20 kg
Størrelse: 46 cm
Art: Havørred
Fanget på: Spinner
Fangst sted: Lerkenfeld Å
Sæsonen nærmer sig sin afslutning og da det endelig holdt op med at regne tog jeg en tur til åen.
Jeg fiskede opstrøms med en lidt tung spinder med sølvblad. Jeg fik ret hurtigt en fin lille blank havørred, mistede derefter en let farvet fisk på ca. halvmeteren da den var næsten klar til nettet.
Så fik jeg et kanon hug og sekunderne efter hang en stor farvet han fisk 1 meter oppe i luften, den landede med et kæmpe plask og svømmede ind under brinken hvor den sad uhjælpeligt fast. Da jeg endelig fik spinderen og bæverens afgnavede gren hale op af åen var den ene krog i 3-krogen rettet helt ud – den fisk ville jeg godt nok gerne have haft på land. Billedet af den 6-7kg store havørred hængende i luften har brændt sig dybt ind i hukommelsen og vil sent blive glemt.
Det varede lidt før adrenalinen var faldet og jeg havde rystet færdig. Heldigvis var der hurtigt bud efter spinderen igen og jeg fik en trøstepræmie. En flot let farvet dame på 46 cm som hurtigt fik sin frihed igen og endnu en mindre blankfisk kom på land.
Den tur bliver sent glemme!


  • Billeder