Arrangementer → Vis arrangement
Odderbækken kom og hjælp.
20-09-2025 kl. 08:00 - 16:00 Alle
Pris: .


Lørdag d. 20. september gennemføres nedenstående projekt i Odderbækken.
Så kom og hjælp os med at gennemføre projektet, jo flere vi er, jo mere kan vi få lavet.
Alt sammen til gavn for havørreden, der snart er på vej op for at gyde i bækken. Så vi kan få endnu flere havørreder i åen på sigt.
 
Vi mødes kl. 8:00 til et rundstykke, hvor Kent og teamet vil give os information om dagens arbejde og uddele opgaver. NB! Tag gerne selv kaffe/the med.
 
Efter formiddagens arbejde mødes vi omkring grillen og får noget at styrke os på, samtidig vil Kent gøre status for hvad vi har nået og koordinere eftermiddagens arbejde.
 
Pirken sørger for frokost på grillen og kolde drikkevarer - så vi kan holde dampen oppe hele dagen !
 
Medbring gerne selv noget af følgende, hvis du har det: Arbejdshandsker, Gummistøvler, Skridtstøvler eller Waders, Greb, evt. Stengreb, Have kultivator (til luftning), Plastik spand, mere ???
 
Tid: Lørdag d. 20. september kl. 8:00 til omkring kl. 16:00
Sted: Vi mødes P-plads lige før St. Binderup kro ved hovedvej 13,
Tilmelding nødvendig: Senest torsdag d. 18. september til pirken1956@gmail.dk
 
Om projektet: Forbedring af gydeforhold i Odderbækken
Som en del af vores vandplejeplanen for Lerkenfeld Å 2025, har vi et projekt med forbedring af vandmiljøet i Odderbækken. Selvfølgelig specielt for at forbedre havørredens gydemuligheder.
 
 


 
Planen er som følgende:
(Se luftfoto)
 
Blåt område - reetablere gydebanker og toppe op med nyt grus
 
Grønt område - fjerne gamle faskiner hvor det giver mening, flytte sten ud fra bag faskiner så de kan danne skjul, lufte bunden, så evt. grus kommer frem og hvis muligt toppe op med nyt grus.
 
Rødt område - evt. lufte gydebanker, ellers toppe op med nyt grus - hvis hensigtsmæssigt og der er tid til det, lave gydebanke ovenfor grusvejen.
 
Hvis du har spørgsmål så kontakt:
Kent Korgaard Hansen
Mobil: 2993 0578
e-mail: kentkorgaard@gmail.com