Vi var 12 mand af sted, og sejlture ud var lidt hård,
og der var lidt koldt indtil solen stod op, og det blev til en rigtig godt tur,
de fleste fangede mellem 30 og 40 torsk,
på nær et par stk også, Osama Bin Laden, der snakke lidt med Ulrik,
han fik så hjælp af Muammar Gaddafi som først fik sin balje fuld,
og fik at vide at det koster ekstra at få balje nr. 2

og så begyndt han at, fylde i Osama's balje,
så Gaddafi fangede et sted mellem 50 og 60 torsk. og dagens største Lange på ca 4,kg.
der blev fanget ca 5 lange og en lubbe af andre arter.
størst torsk på 7,5 kg og 90 cm fanget af undertegnet.
Erik meldte sig syg dagen før, men vi fik skaffet en ekstra mand,
så han udgik et giro kort, så det må være nok at han gik glip af en rigtig god tur.
og sejladsen hjem af forgik i meget fint vejr og højt solskin,
Mvh Knud

Havfiskernes Norgestur 2007
Atter i år drog ni havfiskere afsted til Tregde Feriesenter ved Mandal for at fange store mængder af kæmpefisk. Men allerede fra starten var en krise under opsejling. Kromanden måtte med skam bekende, at han havde glemt at reservere en stor portion af Biersted Kro’s fantastiske suppe, så fiskerne måtte nøjes med kroens udmærkede pølser. Dybt nedbøjet lovede han bod og bedring og garanterede, at det aldrig skulle gentage sig.
Aksel udviste også en hidtil ukendt interesse for tøj (måske noget, der er opstået sammen med den nye værdighed som bedstefar??). Først iførte han sig Gittes jakke, og senere kæmpede han bravt for at iklæde sig Jans Hirtshals habit – som vist var mere en et enkelt nummer for lille. Et egentligt modeshow blev det dog ikke til.
Allerede den første dag halede Kell en kæmpetorsk på 1 kilo (renset) op, og følte sig ret sikker på, at 1. præmien var hans. Man kan sige, at det var ret godt klaret, da han havde ladet sit endegrej blive hjemme. Heldigvis trådte kammeraterne hjælpsomt til med lån af pirke. Andre udmærkede sig med mængder af makrel – en enkelt båd havde omkring hundrede. Gitte viste også, at hun var i stand til at ro en båd, da Skipper Jan havde lavet en mindre regnefejl, således at båden løb tør for benzin et par hundrede meter fra kajpladsen. Alt i alt en glimrende dag, som afsluttedesmed Simons opskrift på Lumumba– hjemmelavet varm cacao medcognac.
Vejret var med os, trods vejrprofeternesdystre spådomme, så vi gik sålangt ud til havs, som linerne rakte til– 300 meter vand er dog i overkanten. Kenneth gjorde Kells vinderdrømme til skamme og snuppede en sej på 1,6 kilo renset. Svend fulgt lige efter med en sej på 1,5 kilo og dermed var præmierækken hjemme. De blev ikke overgået på resten af turen. Knud kunne lige snige sig ind på en fjerdeplads med 0,9 kilo torsk. De to største fisk indbragte hver et gavekort til Almas, Kell reddede sig fire portioner stegt flæsk med persillesovs på Biersted Kro, sponsoreret af samme, og Knud fik sig to portioner, sponsoreret af Barber Aksel.
Vores nye mand på turen, Per, også kendt som medskipper på Tinker, fandt os for kedelige ud på natten, og fandt mere underholdende selskab hos nogle nordmænd inde ved siden af. Resten er slettet af censuren, men han var dog klar til at fiske dagen efter. Kokken Simon var tæt på nervøst sammenbrud, da kartoffelskrælleren havde dristet sig til at putte ekstra salt i kartoflerne, så dagen efter var kartoffelgryden under en bevogtning, der var Fort Knox værdig. Middagen (incl.kartoflerne) var dog udmærkede begge dage.
Som sædvanligt havde vi en fantastisk tur – hvilket ikke mindst skyldtes det gode selskab.
Vi ses til næste år.
Gitte
Præmiehavturen 1. maj 2008
Trods meteorologernes trusler om silende regn hele dagen, var vi 37 deltagere fordelt på Tinker og Michael Frank, der drog ud fra Hirtshals kl. 7 om morgenen. Selv var jeg ombord på Tinker, hvor skipperen, Anders, havde lagt en skudsikker plan, der skulle bringe os til tops på præmielisten og sikre ham Skipperpræmien, der er en kurv fuld at gode sager. Allerede det første sted, han stoppede Tinker, var der gevinst. Vi hev store, flotte sej op hele raden rundt. Især Kenneth Kromand var godt kørende – han hentede sig en sej på 9 kilo i urenset stand. Selv fulgte jeg lige bagefter med en sej på 8 kilo, men vi blev skarpt forfulgt af de øvrige. Der var flere, der lå tæt på de otte kilo, og en fisk på over fem kilo var ikke et særsyn den dag. Vi drev hen over stedet et par gange, og alle fik flotte fisk i kurven. Emil, det eneste juniormedlem, der var med, overgik da også sin far ved at fange en fisk, der var en del større end hans. Bagefter sejlede vi langt ud til nogle vrag, hvor dagens største fisk blev hentet hjem af Vagner, der hentede sig en torsk på 11 kilo. Han kunne slet ikke få kinderne ned på plads igen, og gik på resten af turen og skottede forelsket ned i kurven. De fleste af os måtte da også en tur forbi og se uhyret. Vi sluttede af over stengrund, for lige at få et par torsk med hjem til aftensmaden, og fik da også fyldt lidt ekstra i kurvene. På Michael Frank var fiskene ikke helt så store, men jeg tror, alle havde en fin tur alligevel. Det var en rigtig god dag – selv om meteorologerne fik ret mht. regnen. Stemningen er jo god, når der hives fisk ind. Vores skipper var rigtig dygtig til at finde de bedste steder, og sprang rundt som en kat på et varmt bliktag for at hjælpe os med at hive de store ind. Der blev råbt på ham fra alle sider.
Præmierækkens tre største blev som følger, med fiskene i renset stand:
1. Vagner med en torsk på 8,150 kg
2. Kenneth Kromand med en sej på 6,700 kg
2. Gitte med en sej på 6,700 kg
3. John Jensen med en torsk på 6,600 kg
Vi takker sponsorerne B.E. Stål, Jægeren og Lystfiskeren, Almas og Aalborg Jagt og Fiskeri for de flotte præmier.